Indhold

  • Indhold
  • Indhold


AristoPack er en privat virksomhed, og deltagerne får lige fra starten oplevelsen af at komme ind på en almindelig arbejdsplads. På den måde står de midt i en autentisk virksomhedskultur, som de afprøver og udvikler egne muligheder i forhold til og spejler sig i. Både ledelsen og de fysiske rammer på arbejdspladsen tager dog sigte på at skabe så trygge og overskuelige rammer som muligt. Det betyder, at der både stilles individuelt tilpassede og målrettede krav til den enkelte borger og at der bevidst tages rimelige individuelle hensyn.

Vi starter hvert afklaringsforløb med et introduktionsmøde for at afstemme borgerens forventninger, erfaringer, ressourcer og kompetencer med, hvad vi kan tilbyde.
 
Arbejdsopgaver og -tider såvel som ansvar varierer og vælges ud fra den enkelte borgers forudsætninger og interesser. Vi tilbyder et meget bredt spektrum af arbejdsopgaver.

Eksempler på opgaver:
  • optælling, vejning og pakning af knapper, kuverter og andre små artikler
  • ompakning af håndklæder, sko og andre varer
  • påsætning af labels, foldning af kassetter
  • montage af lettere emner, f.eks. havefakler, fiskegrej og artikler til hjemmet 
  • foliering af f.eks. bøger og hæfter
  • pakning af enkeltemner eller serier af produkter, f.eks. bøger, isenkram og tekstiler
  • kørsel til kunder og leverandører, hvilket kræver almindeligt kørekort eller stort kørekort
  • lagerekspedition og lagerstyring 
  • varemodtagelse og vareekspedition, registrering og varemærkning 
  • kørsel med truck, hvilket kræver truckcertifikat
  • facility service
  • administrative opgaver på kontor.
Inden for de lovgivningsmæssige rammer fastlægges det individuelt, hvor længe en deltager er på AristoPack. Længden afhænger blandt andet af den enkelte borgers behov og hvilke problemstilllnger der skal afdækkes og optrænes.